Et stille oprør mod den amerikanske supermagt lurer i supermarkederne.

Apps, der kan frasortere varer fra USA, når man handler, hitter hos danskerne. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

Apps, der kan frasortere amerikanske varer i supermarkederne, hitter i Danmark. Det gælder blandt andet de to danskproducerede apps ‘Made O’Meter’ og appen ‘UdenUSA’.

Det er 21-årige Jonas Pipper, der sammen med sin 22-årige kammerat Malthe Hensberg har udviklet appen UdenUSA. De er begge fra den lille ø Mors i det vestlige Nordjylland.

• Det startede for ni måneder siden, da vi opdagede facebookgruppen ‘Boykot USA’, som stak fuldstændig af. Den havde næsten 100.000 brugere, fortæller Jonas Pipper til DR Nyheder.

• Så tænkte vi: Det er da sjovt, der ikke er noget værktøj til at scanne et produkt og få at vide, hvor det kommer fra.

Det er lige præcis det, man kan med appen UdenUSA. Appen gør det muligt at se, hvor varer er fra og finde et alternativ fra andre lande end USA og putte dem i indkøbskurven.

UdenUSA stormer frem og er i skrivende stund den fjerdemest downloadede app i Danmark på App Store. På femtepladsen lige under er den amerikanske gigant ChatGPT.

Jonas Pipper har sabbatår og elsker at udvikle små apps og hjemmesider med sin ven Malthe Hensberg. Men UdenUSA var første gang, venneparret så en mulighed for "faktisk at hjælpe mennesker og lave et rigtigt forbrugerværktøj".

• Det er ikke fordi, vi nødvendigvis siger, at man skal boykotte. Vi giver bare mulighed for at have noget mere klarhed - og så er det op til forbrugerne, hvad de vil gøre, siger Jonas Pipper.

*Her kan du se Jonas Pipper bruge sin egen app nede i supermarkedet: *

Boykot batter ikke

Men det er begrænset, hvor mange amerikanskproducerede varer, man egentlig støder på i de danske supermarkeder.

• Når vi kigger på importen af varer, er det meget lidt af det, der kommer direkte fra USA, fortæller Louise Aggerstrøm Hansen, som er privatøkonom i Danske Bank.

Hun nævner amerikansk vin og mandler som nogle af de eksempler på varer, der importeres fra USA. Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen er det kun mellem 1,1 og 1,2 procent af det danske fødevareforbrug, der kommer direkte fra USA.

Det gør det også svært at vurdere, hvor stor en effekt sådan en boykot egentlig har.

• Mange af de varemærker, som vi vil tænke på som amerikanske, er ikke nødvendigvis produceret i USA. Det gør, at vi har svært ved at få ordentlige tal for det, siger hun til DR Nyheder.

Hun vurderer, at det er op til den enkelte supermarkedskæde at finde ud af, hvordan det står til med de amerikanske varer i deres butikker. For selvom det er et amerikansk varemærke, kan det sagtens være produceret i Danmark.

Det er blandt andet amerikansk vin, man kan finde på de danske supermarkedshylder ifølge Louise Aggerstrøm Hansen. Vin produceres især i staten Californien, hvor det her foto også er fra. (Foto: © Patrick T. Fallon, AFP/Ritzau Scanpix)

At få afløb for vreden

Selvom en boykotbevægelse i Danmark ikke ligefrem vælter de store amerikanske virksomheder, kan det stadig være rart for den enkelte person at deltage i det.

Det giver nemlig følelsen af faktisk at gøre noget, fortæller Pelle Guldborg Hansen, som er adfærdsforsker ved Roskilde Universitet.

• Rigtig mange ser nyheder og ser noget, de ikke kan lide og bliver vrede over. I det her tilfælde drejer det sig om os selv og om Grønland, og så vil man bare gerne gøre et eller andet med sin vrede. Uanset hvor småt det er, forklarer han.

• Her ser flere det at skifte deres forbrugsmønstre som et træk, de kan lave. Det kan godt være, det ikke virker som meget, men det er alligevel at gøre noget. Og det er en måde at give udtryk for sin vrede på.

Pelle Guldborg Hansen pointerer, at markeder er drevet af forbrugeres valg og offentlige indkøb. Så når forbrugerne begynder at skifte adfærd, betyder det, at deres forbrug bliver dirigeret hen til nogle andre.

• Så selvom Coca Cola i USA ikke kan mærke, at der ikke bliver solgt lige så meget cola i Danmark, så kan Harboe for eksempel godt mærke det. Og det betyder, at man er med til at støtte nogle alternativer, forklarer adfærdsforskeren.